I hvilken retning ønsker du din rettelse?

Jeg nåede ikke meget længere end til at udgive mit indlæg om “svansk” og “densk” igår, før jeg faldt i fælden igen… og jeg kan ikke andet end grine ad det hele, forhåbentlig gør også supportpersonalet det samme, som var modtagerne af min mail. For jeg opdagede det ikke før jeg fået sendt min mail og ja, så var det ikke meget jeg kunne gøre ved det.

Glædeligt nok blev mit spørgsmål alligevel forstået, meget professionelt håndteret og besvaret på den bedste af måder, men helt sikkert med et stort smil. Eller hvad vad siger du til mit emne for min henvendelse: “Retning af mine oplysninger”

I hvilken retning mine oplysninger var på vej fortæller ikke historien, men de aktuelle oplysningerne er rettede og jeg vil forhåbentlig aldrig mere blande sammen det danske ordet “retning” med det svenske “rättning” og vil også mene jeg er på vej i den rette sproglige retning 🙂

Hvor der er plads for fejl, er det plads for at lære – eller?

God fredag!

PS. Jeg vælger at dele med mig af denne lille sproglige fadæse, for at give et eksempel på hvordan svansk/densk kan snige sig ind, når jeg ikke passer på… men som jeg heldigvis plejer at gøre. For svansk/densk er noget jeg i stort set kun “bruger” når jeg skriver i mere afslappende sammenhang og ikke når det gælder det mere formelle, som arbejdsopgaver eller lignende. Forhåbentlig vil dette også kunne ses her på hjemmesiden, i takt med at mine indlæg bliver flere og det bliver fyldt på med andet tekst materiale.

©hosgunilla.com – Spørg før du deler, du behøver min tilladelse for at lænke eller publicere indhold fra min hjemmeside


Kender du “svansk” eller måske “densk”?

Er du fra Norge… eller hvad er det for en dialekt du taler?” , er noget jeg indimellem kan mødes af når jeg taler dansk og jeg kan meget godt forstå hvorfor. For det vil da ikke være noget tvivl om, når jeg taler, at jeg ikke oprindeligt kommer fra Danmark, selvom man forstår det jeg siger. Min svenske dialekt, som i dag er en mix af flere men stadig mest er “Västmanländska”, vil jeg mene lidt ligner den norske sprogmelodi. Jeg arbejder dog meget med mit udtale og det bliver stadig bedre, jeg bliver som nævnt forstået og får mere sjældent kommentarer der gælder min “dialekt”. Men ifølge vejlederen, som jeg mødte på sprogskolen da jeg var til visitation når jeg flyttede hertil, vil jeg som svensk aldrig kunne lære at tale dansk – “Du ved, der findes kun én svensk der kunne tale fejlfri dansk og det var Dronning Ingrid“, sagde hun og spændte øjnene i mig for at sikre sig om at jeg forstod alvoret og indebyrden af det og at det ikke ville vare nogen idé jeg bilde mig ind jeg ville blive den andre… Noget jeg kun kunne, og stadig kan, besvare med at jeg både forstod og selvfølgelig heller aldrig haft nogen tanker om.

Det danske sprog, ligesom det fantastiske landet Danmark, har min fulde respekt og det er af den grund jeg aldrig vil holde op med at prøve at forbedre mine danske sprogkundskaber. Som jeg allerede fortalt, (under rubriken “Om mig… og hosgunilla.com”), indeholder mit sprog dog stadig spor af “Svansk”/”Densk” – altså min ufrivillige mix af svenska og danska – og at det er lidt af en udfordring at finde “sit sprog” igen i et nyt sprog. Nu havde jeg heldigvis allerede en del kundskaber i det danske sprog, ikke mindst da jeg jo siden 10 år lever sammen med en dansk man og er vant til både at lytte til, læse og skrive dansk. Men mit danske vokabular mangler alligevel ord og dette gør det nemmere for at lidt “svansk” sniger sig ind og forstyrrer min meningsbygning. Det findes dog kun én vej til at blive bedre – At bruge det danske sprog, daglig.

Når jeg flyttede til Danmark besluttede jeg mig derfor for at kun bruge det danske sprog, (undantaget når jeg var/er i kontakt med ikke private svenske kontakter, hvor jeg går meget op i at sikre jeg skriver korrekt svensk), noget som nok skabte lidt irritation hos mine svenske venner og de syntes sikkert det hele var ret fjollet. Når jeg i dag har kontakt med mine svenske venner og familie, gør jeg mig mere umage med at skifte over til svensk selvom det er svært. Når jeg skriver med dem glemmer jeg nogen gang at først skifte tastatursprog, hvorfor mine beskeder tit starter på dansk og fortsætter på svensk. Ville ikke være overrasket hvis det stadig rulles med de svenske øjnene ved disse tilfældene, men det byder jeg på 🙂

Det rulles måske også en del med de danske øjnene der enten læser med her eller hør mig tale, men I skulle bare vide hvor mange grammatiske “fælder” der findes og hvor svære de danske vokallyd er for en svensk! Jeg har dog let for at lære og er god til sprog, men at lige det danske sprog blev til sådan en udfordring vil jeg tro er fordi det på mange måder ligger så tæt på det svenske sprog. En anden del af udfordringen med at lære sig at daglig bruge et andet sprog, er at også finde sin identitet – altså det med at finde “sit sprog”, og som jeg måske vil fortælle om i et andet indlæg. Når jeg i dag taler dansk, får det mig faktisk også indimellem til både at rulle med øjnene og grine ad mig selv da jeg prøver at finde det rette udtale. Er især svært med ord som, i mine svenske ører, på mange måder ligner hindanden – “Læge, lege, lage, leje…” ja, til en start lød de næsten som et og samme ord når min mand tålmodigt sagde dem til mig igen og igen, for at jeg skulle lære. Jeg har, heldigvis, kommet et godt stykke på vej siden det, men stadig joker jeg indimellem om at jeg mener det danske sprog har 10 ord, men en milliard forskellige måder at udtale dem på.

Men igen – Jeg vil altid prøve med at forbedre mit sprog og her på hjemmesiden fokuserer jeg selvfølgelig på mit skrivesprog. Hvis du som læsere har lyst til at rette mig, give mig tips eller bare fortælle din mening om mit skrivesprog, er det noget jeg ville sætte stor pris på! Indtil videre kan du sende mig en mail til info@hosgunilla.com, da jeg jo endnu ikke slået kommentarsfunktionen til.

Én ting mere… hvis Allan, som har Youtube-kanalen “Dansk Udtale”, af nogen grund ville finde og læse dette indlæg vil jeg sige – Tusind tak, for dine gode videos! Har været til god hjælp for mig, og hvis du skal lave nye klip og har brug for en “elev” må du gerne sende mig en mail 🙂

Laaangt indlæg i dag… det er vist noget jeg også må arbejde lidt med.

På gensyn!

©hosgunilla.com – Spørg før du deler, du behøver min tilladelse for at lænke eller publicere indhold fra min hjemmeside

…og her begynder så min blog…

Dette første indlæg er faktisk bare en test, som jeg nok alligevel vil lade blive liggende til læsning… For da jeg jo nu begynder på en helt ny rejse i mit liv, så synes jeg at alle skridt – eller distancer/sømil/svømmetag – for at holde mig til det metaforiskt nautiske temaet – skal være med.

Mine skridt og det som jeg laver er dog mine, og jeg håber selvfølgelig at du vil kunne lide det og gerne bliver en stadig besøgere. Hvis du finder noget på min hjemmeside/i min blog som du af en eller anden grund ville ønske at dele videre, for eksempel på en webside eller andet media, vil jeg først give min tilladelse til det. Misforstå mig ret – Jeg er meget interesseret i at nå ud med det jeg laver, ligesom jeg er af at knytte nye kontakter koblet til mit arbejde, men… Jeg kan jo ikke bare godt lide at vælge mine veje, men er også ejeren af mine skridt – Havet er at dele og her kan vi mødes, men det er mig der er kaptejnen på mit skib.

Med andre ord – Du er altid velkommen til at besøge mig her og du må gerne tippe dem du tror kunne være interesserede af hosgunilla.com og det jeg laver, men hvis du vil linke/citere eller lignende, må du først spørge mig.

Husk du gerne må sende mig en mail – info@hosgunilla.com – hvis du vil give respons eller har spørgsmål. Jeg vil selvfølgelig åbne for kommentarer til mine indlæg, skal bare sikre mig om at jeg fået styr på min hjemmesides-administration først, for jeg er jo blevet lidt rusten og dette er mit første, egne websted 🙂

På gensyn, håber jeg!