Blog.hosgunilla.com

Udgivet den

“Du ser” sagde nogen. Men hvad så vi?…spørger jeg og byder på mine reflektioner omkring starten på fjernsynsåret 2020

At det været en noget rodet start på det nye fjernsynsåret her i Danmark, har vel ikke gået nogen forbi. Ikke mindst takket være en konflikt mellem et større mediaselskab og én af landets større tv-udbyder, som en stor del af de danske husstand blev drabbet af. Hos mig skabte det tanker omkring hvordan det er at være kunde, og tv-forbruger, når programudbuddet ser ud til at være sat på slankekur og teknikken driller, og disse tanker vil jeg nu sætte ord til.

Lad mig begynde med lidt simpelt “brokkeri” over det, i min mening, meget tynde udbud af gode julefilmer, serier og program i decembermånedens tv-oversigt. Jeg er egentlig ikke den store tv-forbrugeren, andet end at fjernsynet hjemme hos mig, ligesom sikkert i mange andre hjem, er i gang den hele aften frem til det at Ole Lukøje kigger ind. Jeg sætter dog pris på at slappe af foran fjernsynet med alt fra en god dokumentar til den mere letfordøjelige serie- og filmafdelingen, som en kontrast til de for mig uundværlige nyhedsudsendelserne. Jeg har gerne fjernsynet i gang når jeg for eksempel håndarbejder, tager hånd om strygetøj eller kigger gennem mine Instagram-nyheder. Fjernsynet er altså for mig alt fra det tiltalende selskab som ikke kræver min socialt aktive deltagelse, til ren hygge og indimellem et velbehøvet “søvnpiller”. Så ja, fjernsynet fylder alligevel en del hos mig og i december skuffede dets udbud mig. Jeg havde set frem til en måned med flere gode julefilmer, men blev mødt af en overdosis af den Canadiske B-afdeling med romantiske julefilmer. Du ved de hvor den karrierejagtende singlekvinde/mand som ikke tænkt holde jul, alligevel ender op med at ikke kun både holde jul og møde den ægte julemand efter at sportsbilen kørt fast i sneen, uden også finder sig selv, den store kærlighed og roen i den lille landsby ingen nogensinde tidligere hørt tales om. Har vi hørt den tidligere eller hvad? Ja ja, disse filmer skal der vel også være plads til tænker jeg, men når de ikke tilhører favoritterne og de bliver sendt 2 – 3 gange hver uge samtidigt med at de rigtig gode filmene, (The Holiday, A Christmas Carol/Scrooged, Love Actually, for bare at nævne nogle), længe fik lyse med sit fravær, ja så blev jeg skuffet. Også lejefilmbiblioteket så ud til at have blive sat på slankekur da jeg oplevede det være skræmmende tyndt i forhold til sidste år, og i public service-kanalerne oplevede jeg en dosis genudsendelses-hysteri sammen med ægte western-klassiker, som jeg heller ikke er vild med. Luksus-brokkeri? Helt sikkert og alligevel ik’, fordi dette er noget man betaler for og jeg spurgte mig denne december hvad jeg fik for pengene. Nåh vel – Smag og behag, skuffelse er jo alligevel bare et resultat af ens egne forventninger.

Men så kom januar og måske var ikke december så skidt endda…

Jeg begynder i den ende jeg mener er den “nemme”, med en nu meget slank silhuet af public service-kanaler. Egentlig ikke meget at sige om andet end at min oplevelse af forandringen hidintil ført med sig to kanaler fyldte med enten nye og lidt dårligere versioner af tidligere “sæsonsprogram” alternativt genudsendelser. Helt sikkert er jeg uretfærdig nu, og det er nok bare mit øje som ikke er blevet vild med de nye programmene der faktisk findes. Og når det drejer sig om genudsendelser er det ikke nødvendigvis noget galt, indimellem oplever jeg det bare være mere drøvtygget end andre dage. Ah, jeg skal nok bare være tålmodig og se hvad public service vil byde på i det nye tv-år, som faktisk endnu kun er fire uger ungt. Ærligt talt vil jeg tro at denne forandring, med færre public service-kanaler, vil komme til at falde meget vel ud.

“Du ser” sagde de, men hvad så vi…

Kan starten på et tv-år blive meget værre end det blev for alle os der er kunder til den tv-udbyder som mødte nytårsdagen med store tekniske problemer efter den annoncerede, men ikke ret velkomne forandringen med at fjerne flere kanaler ur deres udbud? Nej, det tror jeg ikke. Nu føler jeg mig meget latterlig som her vælger at kalde den aktuelle tv-udbyder “Du ser” i stedet for dets rette navn, da du nok allerede regnet ud hvem det drejer sig om, men… Hensigten med dette indlæg er jo ikke at adressere eller “hænge ud” den aktuelle virksomhed, uden blot få sat ord til, og dele, mine tanker og synspunkter omkring hvordan det kan opleves at være kunde når teknikken driller og forandringer man ikke ønsket eller kan påvirke, gennemføres.

For allerede i efteråret blev vi kunder via aviserne varslede om aftale-konflikten mellem mediaselskabet og tv-udbyderen, og som risikerede kunne føre til at vi ville miste flere kanaler til det nye år. Helt ærligt ikke noget jeg tænkte ret meget over på det tidspunkt, ikke andet end at ja – disse ting kan ske, at de sikkert ville finde en løsning og i enden er det jo bare tv-kanaler og ikke noget “livsafgørende”. Træls, selvfølgelig, men ikke noget der burde blive til et problem… men det blev det. Pludseligt mødtes vi milliontals kunder ikke kun som ventet af det nu ret tynde kanaludbud, men også tekniske fejl – den samme kanal blev vist på flere kanalpladser, det var ikke mulig at bruge selvbetjeningsfunktionen til at vælge andre kanaler, vores points forsvandt og selvfølgelig kunne vi fra tv-udbyderen ikke få mere at vide end at “de arbejder på sagen“. Alt dette på, vil jeg mene, én af årets større tv-dage når der skal hviles ud efter nytårsaften og de sidste feriedage skal nydes inden det nye arbejdsår skulle begynde. Imens jeg sat i tv-sofaen, så på den rodede tv-menu og nikkede genkendende til det jeg kunne læse i aviserne at andre kunder oplevede, tænkte jeg at jeg ikke var overrasket. Egentlig var mit problem med de fjernede kanalerne ikke så stort, for havde mine nu “frie points” været tilgængelige og det været mulig at tilvælge andre kanaler havde jeg alligevel endt med at ikke have noget at se, da det der nu var tilbage i kanaludbuddet var sport- eller børnekanaler. Alligevel sat jeg der og rullede irriteret med øjnene og spurgte mig selv om “Du ser” overhovedet havde forberedt og prøvet at sikre denne forandring – Selvfølgelig har de det! For så snart min bølge av irritation, skabt ur “hukommelsens hav” med tidligere misfornøjelser med denne virksomheds tit ustabile produkter, support og måde at håndtere information/kommunikation, blev erstattet af et rationelt efterskalv, stilledes mine tanker og jeg kunne så tydeligt se det jeg kender så godt fra at selv have arbejdet med support – Hvor nemt det er at kun sætte fokus på de dårlige tingene, at når en fejl sker er det ikke de tidligere gode tingene vi mindes om, uden tidligere gange når noget gået galt og det skabt stor irritation. For er det ikke sådan det er, at når noget fungerer godt tænker vi ikke ret meget over det, men når fejlen opstår skaber det minder der er svære at radere? Eller måske mere rigtig sagt, at når vi allerede er utilfredse over noget skal det ikke meget til for at vi skal “rase” og bruge tilfældet til at tømme tanken med gammel vrede. Måske er det faktisk lige det der nu fået mig til tasterne? På den samme måde fungerer det vel egentlig med de gode oplevelserne. At hvis vi er meget tilfredse og føler tillid med/for noget/nogen, vil vi være mere tålmodige og forstående når noget går galt, samtidig med at det selvfølgelig også før en større skuffelse med sig. Jeg tænker at i dette tilfælde, med “Du ser”, blev vreden måske end større da de tekniske problemerne havde grund i en forandring kunderne ikke efterspurgt og end mindre betalede for, jeg mener flere dele af det de valgt at abonnere på var nu væk. Dette var hvad jeg mener at vi kunder så, men hvad så “Du ser”?

Kompensation eller bare et lille tudekiks?

Hvis fejlen ikke sket alternativt været løst indenfor en dag eller to, tænker jeg at vreden måske ikke blevet fuldt så stor. Dog ville nok kundetjenesten hos “Du ser” og alle dets sociale media-kanaler alligevel været fyldte af vrede kommentarer og ønske/krav på kompensation. “Du ser”, og dets ledelse, var dog mere tavs og var længe om møde lige spørgsmålet om kompensation, som jeg vil tro kunne have lagt en dæmper på det hele meget tidligere. For ikke nok med at det er meget træls at være kunde når teknikken driller og man ikke har adgang til den tjeneste/produkt man abonnerer på, så må det også have været hårdt at arbejde som supportmedarbejder og tekniker hos “Du ser” under disse uger.

Men efter påtrykninger fra både kunder og diverse serviceexperter, som udtalte sig i aviserne, melde så endelig chefen for “Du ser” ud at selvfølgelig ville kunderne få en kompensation, bare ikke en økonomisk fordi “hvis kunderne går glip af en oplevelse, er det en oplevelse vi kompenserer med” – Kan man tale om et lille tørt tudekiks? spurgte jeg mig selv imens end mere luft gik ur min ballon med forståelse, og jeg spørger videre – Kan jeg som kunde nogensinde gå glip af penge hos en tv-udbydere, sådan at jeg kan blive økonomisk kompenseret? Hm… Jeg betaler for en leverance jeg ikke kan få, tja… så får jeg en anden leverance som erstatning. Er ikke dét det samme som at jeg køber en brødrist i en webshop, men de sender mig en vandkogere i stedet da brødristerne er slut – Hvis kunden betalt for en vare vi ikke kan levere, sender vi en anden vare som kompensation. Klinger ikke helt rent i mine ører, men måske er det bare mig som misser noget. I det mindste kunne man mene det burde være kundens valg – “Hvis ikke vi kan levere den ønskede oplevelse, kan du vælge mellem at få pengene tilbage eller en anden oplevelse som erstatning“. Nej her synes jeg “Du ser” tager fejl og at de med denne udmelding, som jeg mener mangler både respekt og forståelse for kundeoplevelsen – at vi ikke får det vi betalt for og derfor ønsker en økonomisk kompensation, med et afslag på prisen – fuldstændig misser at se sine kunder. Ikke det bedste tudekiks jeg smagt 😉

Men lad os nu se hvad det hele vil blive til. Jeg håber stadig på reduceret pris, men vil tro det bliver til udlovede ekstra points til at vælge flere kanaler, men… Hvis ikke det sker noget på kanalfronten til marts, da den udlovede kompensation er at forvente, håber jeg den vil indeholde tilstrækkeligt mange points til at jeg kan få en film/seriekanal mere. Ville måske kunne lægge en dæmper på mit luksus-brokkeri om at det ikke findes noget at se på fjernsynet… for en sådan som mig, som jo ikke er den store tv-forbruger. Jo jo, nogen gang pynter vi selvbilledet imens vi kun ser det dårlige i andres 😉

Fremtidsvisioner – Måske er “Du ser” endda den der virkelig ser…

På tale om at pynte sit selvbillede, vil det nok først være på sin plads med en dosis selvkritik til mig, som for et par uger siden udlovede dette indlæg om “bare et par dage”. Til mit forsvar skal siges at da jeg gik i gang med at lade mine tanker blive til tekst, var jeg tydeligvis stadig så skuffet at det eneste jeg endte med at skrive om var mine tidligere dårlige erfaringer, som ligger til grund for min svigtende tillid til den aktuelle tv-udbyderen, og det var jo ikke min hensigt, (men kan sikkert blive et eget indlæg en anden gang). Imens jeg omarbejdede mit indlæg dukkede en ny udmelding op fra “Du ser” i aviserne og denne gang fik det mig at tænke at “Du ser” nok er den der faktisk ser noget. Min kritik står dog fast – at ikke bedre kunne opvise forståelse overfor sine kunders oplevelse af noget, uden kun stå fast ved sin opfattelse af situationen – den forsvinder ikke bare fordi de set et kommende behov, som vi kunder måske ikke vidst vi har… , og som de ageret på til trods for alle gener det nu kommet at indebære for kunderne. For jeg må indrømme at tanken om at fjerne tv-pakkerne ikke er sådan en dårlig idé endda. Jeg kan godt lide tanken om at selv få beslutte hvilke kanaler der skal indgå i tjenesten jeg køber, selvom jeg desværre har en fornemmelse af det vil blive til en dyrere affære for os kunder og at det selvfølgelig er en løsning der fremmest er til firmaets økonomiske fordel. Hvis den primære hensigten var at møde kunden behov, ville de have meldt det ud meget tidligere som en “god nyhed” og et godt argument til hvorfor de gik i en konflikt som ville skabe gener for os kunder. Men fair nok, hvis det havde fortalt os havde de også til sine konkurrenter afsløret sin strategi for at vokse og blive en mere fremgangsrige, (siger jeg som næppe er en business-ekspert). Rent krast er det sådan at kundens behov er firmaets leverbrød, og denne bagere ønsker at tjene mange, mange penge. Men igen, lad os nu se. “Du ser” har måske endnu et sløret synfelt på nogen områder, men ser gør de og får de bare bedre styr på både produkter og levering, forbedrer kommunikationen, (og ikke bare, uden advarsel, gennemfører opdateringer af tv-boksen som ødelægger igangsatte optagelser m.m.), og fremfor alt respekten overfor sine kunders oplevelser samt forsøger at bedre sikre håndteringen af kommende forandringer og større incidenter, jamen så kan nok alt ende med et mere smagsfuldt bagværk en det de serverede på nytårsdagen.

Med disse ord ender jeg dette lange indlæg og kan konstatere at det ikke er så tyndt i programmenuet mere – Igår havde to af mine favoritter, Badehotellet og Masterchef, premiere, Løvens hule er i gang siden et par uger og endelig er der nye afsnit af Kriminalkommissær Barnaby til lørdagsaftnerne. Lidt sorg føler jeg dog at jeg ikke længere kan se “The Wall” og “Politijagt”, men trøster mig med at det sikkert bare er genudsendelser alligevel, er jo ikke kun public service der er god til genbrug 😉

Godaften og tak fordi du læste!
Gunilla

©hosgunilla.com – Spørg før du deler, du behøver min tilladelse for at lænke eller publicere indhold fra min hjemmeside

Udgivet den

God nytår – ønsker jeg på den 14:e dag af 2020

Med regnen piskende mod vinduerne og en fornemmelse af efterår, i stedet for vinter og kolde januardage med sne, er jeg så tilbage bag tasterne igen efter sygdage og juleferie for at sætte mit nye arbejdsår i gang. Ja jeg har jo allerede siden et par uge været i gang med arbejdet igen, bare ikke fået opdateret min blog eller sendt en nytårshilsen til dig endnu. Håber selvfølgelig at du, ligesom jeg, nydt en rigtig hyggelige jul og nytår!

Jeg har dog selvfølgelig ikke holdt helt fri, helligdagene til trods… “Mit skib” trænger jo til pleje selvom det holdt for anker et stykke tid. Er jo en del administrativt at tage sig af i forbindelse med at have registreret virksomhed og, for mig, er det meget nyt at lære. Udover dette arbejder jeg med et par nye billeder til min printshop, er dog ikke rigtig tilfreds med resultatet endnu hvorfor jeg desværre ikke nået at opdatere med nye prints. Men – lige nu er det “vintersalg” med 20% rabat hos Printler, hvor jeg har min printshop! Så hvis du er interesseret, og har en leveringsadresse i Sverige, synes jeg du skal tage et kig ind til min printshop hos Printler.com » (linket åbnes i nyt vindue). Forhåbentlig vil det ikke være længe før Printler igen åbner for muligheden til levering også i andre lande end Sverige. Hvis du er interesseret i at købe noget af billederne i min printshop, men ikke er bosiddende i Sverige, kan du sende mig en mail til info@hosgunilla.com så ser vi hvad vi kan finde ud af.

Dette fra mig for nu, men jeg håber at om bare et par dage vende tilbage med et nyt indlæg om hvordan det er at være kunde når ikke kun teknikken man abonnerer på svigter, men også informationen… Gæt hvad det er der givet mig inspiration til det 😉

~God tirsdagsaften og godt nytår! ~

Udgivet den

Så er det kun 14 dage kvar til juleaften…

…og jeg har, så her langt, spenderet december under dynen takket være et vredt forkølelsesvirus. Man kan vist sige at mit skib fik både motorproblemer som dårligt vejr, og at hverken de sedvanlige juleforberedelserne eller papirarbejdet har blevet gjort. Men… at vinduerne ikke er blevet vasket og alle adventslysene ikke er sat op, det kan stadig nås og jul vil det blive alligevel, ligesom det mest vigtige af administrationen for min virksomhed er klart. Ikke nogen “ko på isen” og jeg vil holde mig i ro i nærmeste havn et par dage mere.

Irriterende er det alligevel, både at være syg og at ikke få alt det gjort som man planlagt. Det er sjældent at jeg bliver liggende syg som denne gang, selvom kroppen ikke håndterer forkølelser lige så godt som inden jeg fik min astma/KOL, og jeg tænker at da jeg nu klaret mig fra både forkølelsesvirus og exacerbationer i lang tid, (mere end et år), så er det da i hvert fald noget jeg gør rigtig og at det er et tegn på jeg passer godt på mig selv i dag. Meen… 7-9-13, jeg er stadig ikke rask og har igen fået ømhed i halsen så jeg skal vel ikke tage glæderne på forskud. Krydser dog fingre for jeg er bedre i morgen, da jeg har en del planlagt de nærmeste dagene og ikke vil være her på kontoret igen før den 19. december.

Under de næsten to uger jeg været syg har ikke kun mit virtuelle kontor fået være lukket, men jeg har heller ikke nået at få opdateret min print shop. Sidstnævnte er især irriterende da den nu endelig er åben igen og jeg ikke kunnet fortælle verden om den andet end via min private Instagram. Så selvom listen over julerengøring, indkøb og pynt er lang, og jeg vil have det mega travlt for at kunne julehygge fra den 22. december, vil jeg selvfølgelig først prioritere både printshop og min hjemmeside når jeg igen er “på kontoret” i næste uge.

Døgnet må kun have 24 timer, men travle nisser kan godt klare sig på et par timer mindre med søvn og som nævnt – Uanset hvad eller hvor meget/lidt jeg nået, vil det blive både jul og hygge alligevel. Eller for at sige det sådan som en tidligere chef plejede at sige: Det bliver måske ikke som du tænkt dig, men det bliver da i hvert fald på nogen måde.

På snar gensyn og en glædelig tredje. søndag i advent, sådan et par tre, fire dage på forskud 😉

Udgivet den

Min printshop er på vej at åbnes igen

Så har jeg gode nyheder jeg vil dele med dig!
For jeg er bare så glad for at i dag have fået at vide at Printler.com, hvor jeg havde min printshop, nu er på vej at åbnes igen. Alt er ikke færdigt endnu, men jeg glæder mig simpelthen så meget til at på nyt få komme i gang.

Lige når Printler lukkede tidligere i år, var jeg i gang med at opdatere mit galleri.
Jeg havde en del nye idéer jeg ville prøve, men som jeg lagde på is når jeg ikke havde min printshop kvar. Nu må jeg så optø disse idéer igen, for at se om det kan fungere til vægkunst/fotoprints…

Nu venter jeg bare på en e-postbesked fra Printler, som jeg er spændt på at læse for at få at vide om evt. forandringer med mere og hvornår printshopen kan åbne igen.

En glædelig nyhed for mig og forhåbentlig også på sigt for dig!

Go’aften fra mig

Udgivet den

Derfor vælger du hosgunilla.com

til din virtuelle assistent – enkelte som løbende opgaver

Med min brede erfaring fra forskellige kontorarbejder, kundeservice/service og administrative assistentopgaver, kan jeg klare flere forskellige typer af opgaver.
Min ærlige og loyale person, gør at du altid kan stole på at at jobbet vil blive udført som aftalt og til tiden.

Kontakte mig…

Når du har brug for hjælp med din hjemmeside
– Publicere/udgive indhold på hjemmesider, som jeg har stor erfaring med
– Hjælp med billeder til din hjemmeside
– Henvender din webshop sig også til svenske kunder? Jeg kan hjælpe dig med
oversættelse af kortere og enklere produkttekster, kundeinformation og nyhedsbrev,
fra dansk til svensk, (evt. også fra engelsk, er dog meget afhængigt af materialet –
spørg mig, hvis aktuelt)

Når du har brug for hjælp med kundeservice
– Jeg håndterer e-posten fra dine kunder – besvarer, viderebefordrer til den rette
håndlæggere/afdeling eller håndterer ærindet ifølge aftalte rutiner og instruktioner
– Håndtering af ordrer, reklamationer og klager, per e-post
– Tegne og/eller holde dine arbejdsrutiner/processer opdaterede i virksomhedens
processkort – denne tjeneste vil jeg forhåbentlig indenfor kort, kunne tilbyde igen

Når du har brug for hjælp med tekstarbejder
– Lave indbydelser/brev eller program til f.eks. arbejdsmøder eller andre arrangementer
indenfor din virksomhed, såvel som til privat brug
– “Pudse” din power point-præsentation eller andet material til foredrag/møder

Er der andre opgaver indenfor mine kompetenceområder som du ønsker hjælp med?
Send mig en e-postbesked og jeg vil hurtigst mulig vende tilbage til dig.
Her finder du mit lyn-CV »

Nu kender du eksemplerne på opgaver indenfor mine kompetenceområder, men hvorfor skal du vælge hosgunilla.com?
  • Jeg er ny-startet med gode priser og er fuldt tilgængelig for nye opgaver
  • Jeg har gode kundskaber og erfaring og vil derfor hurtigt kunne sætte mig ind i aktuelle opgaver
  • Jeg er pålidelig og holder altid en åben dialog med dig vedrørende aftalte opgaver

Jeg glæder mig til at høre fra dig!


Udgivet den

“In Sweden you must have a blanket for to see a doctor”

Blanketter og formularer, hvad ville verden og vi være uden dem? Jeg kan nok sige jeg har et had-kærlighedsforhold til alt bureaukratisk og tilhørende papirarbejde, da jeg godt kan lide at have styr på tingene, tydelig organisations struktur og helst arbejder procesorienteret men også kan synes vi indimellem måske tager det et par, tre skridt for langt sådan at gevinsten med systemet hurtigt forsvinder i den bureaukratiske karrusel. Jeg savner dog et godt, konkret eksempel lige nu, men tænker meget på alle dem blanketter og instanser som kan kræves før noget tilsyneladende ret simpelt ville kunne være på plads, men som først skal danse gennem korridorer, indbokser og beslutningstagernes hænder. Men nu er det er jo ikke bureaukrati jeg tænkte skrive om, uden prøvede bare i en lidt for lang indledning at konkludere det nok er af denne grund – at jeg kommer fra “bureaukratiets mekka” Sverige – som gør at jeg elsker udfordringen med at lave forståelige og pædagogiske blanketter og formularer af forskellige type.

Vi stod for kort tid siden her hjemme med en bil vi skulle sætte til salg. Jeg skal ærligt erkende min manglende viden om salg af køretøjer, hvad det er at tænke på, ansvar og regler – især når det drejer sig om salg/køb mellem privatpersoner. Heldigvis har manden mere styr på disse ting, så efter at jeg fotograferet bilen og manden skrevet annonceteksten, publicerede jeg annoncen og kunne herefter gå igang med at kigge efter en skabelon til kvittering/salgs- og købsaftale. En hurtig søgning på nettet resulterede i flere forskellige varianter af aftaler og så kaldte slutsedler. Indså efter en hurtig skimning at jeg ikke var sikker på hvorvidt skabelonerne jeg fundet var til “fri brug” for hvem som helst, og da jeg har stor respekt over for materialer på nettet, gik jeg istedet igang med at søge efter information for at lære mig om hvad reglerne vedrørende bilsalg siger. Gik samtidigt igang med at skabe en egen slutseddel ud fra den informationen jeg fandt til hvilke oplysninger, felt og tilhørende rubrikker en slutseddel skal skal indholde . Jeg elsker at lave blanketter… og måske var det grunden til at jeg overså den flotte skabelon der fandtes til at hente, (gratis, hvis ik’ jeg tager fejl), på “Tjekbil.dk”. Skabelonen lå nemlig først i indlægget, men som jeg tydeligvis bare scrollet forbi og i stedet gået direkte ned til informationen om formål og hvilke oplysninger en slutseddel skal indeholde samt generelle regler omkring privat salg/køb af køretøj.

Med hjælp af denne liste tjekkede jeg mit udkast til slutseddel, sådan at jeg fået alle oplysninger der anbefaledes at være med i en slutseddel. Jeg kompletterede med nye felt, omdøbte noget andet og fjernede noget tredje. Jeg var dog ikke fuldt tilfreds da jeg syntes min blanketversion ikke blevet så tydelig og overskuelig som jeg ønsket. Valgte derfor at fylde felten med forskellige farver, for at tydeliggøre hvilke oplysninger der afså sælgere respektive købere – navn, ansvarpunkter og lignende. Når jeg endelig følte mig tilstrækkeligt tilfreds med blanketten, som jeg nu syntes var mere tydelig og pædagogisk, tænkte jeg det var bedst at læse den hele information igennem endnu en gang for at sikre jeg ikke misset noget. Nu opdagede jeg slutsedlen der lå fri til at downloade. Ejj… føltes både lidt ærgerligt og dumt. For nu kom jeg i tvivl om jeg skulle gå videre med at bruge den jeg lavet eller om vi bare skulle bruge den som Tjekbil.dk tilbød. Efter at have sammenlignet dem kom jeg frem til at dem jo ikke direkte var ens, men selvfølgelig, med nogle undantagelser, indeholdte samme rubrikker og felt. Igen gik tanken om min slutseddel var “god nok” og ok at bruge, for jeg følte mig jo tilfreds med at have lavet den selvom jeg ikke syntes den tilhørte mine “fremmeste værk”. Lidt skuffende også at jeg ikke per tidspunkt har muligheden til at lave en indtastningsklar PDF, men… nu var det jo en blanket kun til eget privat brug, så kunne det jo være ligemeget. Efter at have vendt tanken om blanketten et par gange, spurgt manden og vi kigget den igennem kom vi frem til at bruge den jeg lavet.

“Ja, og hva så? Hvorfor fortæller du så om alt dette her?”…tænker du måske nu.
Jamen det er simpelthen kun fordi jeg blev mindet om hvor meget jeg kan lide at arbejde med denne type af opgaver. I mine tidligere stillinger har jeg tit været med at arbejde frem forskellige blanketter og webformular, til både kunder og for internt brug, og som nævnt elsker jeg det. Lige denne slutseddel, som jeg nu lavet, er dog som nævnt ikke mit fremmeste “værk” men jeg vil alligevel byde på den her som et enkelt arbejdseksempel. Observere dog at jeg ikke ønsker at denne bruges af andre end mig selv, da jeg stadig er lidt i tvivl om den blev helt korrekt og af den grund ikke påtager mig ansvar for nogen andens evt. handel med køretøjer. Jeg prøver heller ikke at påtage mig copyright, da jeg hentet inspiration og oplysninger fra især “Tjekbil.dk”, selvom jeg valgte at farvemarkere feltene på en anden måde og fjerne/komplettere noget andet. Hvis du skal sælge/købe bil vil jeg anbefale at kigge ind til www.tjekbil.dk, som jeg synes byder på meget god og letforståelig information samt hjælp til at lave bilaffærer, (findes sikkert andre hjemmesider, men det var lige denne jeg kiggede ind til).

Her kan du se min fortolkning af slutseddel til privat handel af bil »

Husk at denne blanket kun er et eksempel på den type af opgaver jeg godt kan lide at arbejde med og at jeg ikke påtager mig nogen copyright – se stykket ovenfor hvor jeg forklarer dette nærmere.

Nå, så hvad med den der “blanket you need for to see a doctor in Sweden”?

Tja… det er ikke altid nemt at finde dem rette orden på engelsk når du pludselig skal skifte til at tale engelsk, især ikke om du allerede er lidt stresset og ikke tit taler engelsk… og når du gør er det ikke ligefrem den bureaukratiske engelsk du bruger, ikke heller selvom du er fra blanketparadiset Sverige. Det fik en af mine lægesekretær-kolleger erfare en travl aften på skadestuen på et af dem tre større hospitalerne i Gøteborg, hvor det så kom en patient fra et andet EU-land for at opsøge læge. Den gang, og sikkert endnu i dag, gælde reglen at hvis du kom fra et EU-lande ville den samme forsikring og regler vedrørende betaling gælde, som for en svensk statsborger. Patienterne kende oftest til dette, men alt for tit havde dem misset den lille detaljen at det krævedes en specifik blanket som skulle være udfyldt fra hjemlandet, (vil mene dette i dag er erstattet med/kompletteret med det blå EU-kort). Lige denne aften var dette tilfældet når kollegaen tog imod patienten i receptionen og på lidt “klumpet”, (kan man sige det sådan?), engelsk spurgte efter denne blanket. Patienten fremviste sit pas og kørekort til sekretæren og så lidt forvirret ud. Kollegaen prøvede så igen at spørge efter blanket E111. Lige som én af os andre overhørte konversationen og gik op til receptionen for at se om vi kunne hjælpe, hør vi vores kollega sige: “Do you have a blanket called E111? In Sweden you must have a blanket for to see a doctor, if you don’t have this blanket you have to pay 2000 SEK instead of 200 SEK“.

Behøver jeg sige at vi alle, inklusive patienten, fik os et godt grin når puslebrikkerne faldt på plads da forklaringen kom, at vi efterspurgte “the E111-form“?
Man kan tænke at denne patient må have undredt sig meget over “blanketternes mekka” Sverige, eller skal jeg sige “mekka of the blankets” 🙂

En bilaffær og slutseddel vækkede sekretærermindenen til liv

Hver gang jeg sidder med blanketter i nogen forbindelse eller bare kommer til at reflektere omkring bureaukrati, ligesom denne gang, dukker denne aften på skadestuen op i min hukommelse. Måske er dette også et godt eksempel på når vi kan opleve at tingen godt kunne være lidt enklere og mindre bureaukratisk… selvom det klart er brug for lige dét når det drejer sig om sundhedsorganisationen. Og ja, jeg kalder Sverige for bureaukratiets paradis, men skal jeg være fair gælder det vel hele EU, ikke mindst i E111-eksemplet, og når alt kommer til alt må man endda elske det hele – Ikke?

Og bilen… ja den blev solgt, med mig som kontorassistenten der havde styr på papirarbejdet, (ikke kun minder der vækkedes til liv, det gjorde også sekretæren i mig). Jeg er dog stadig i tvivl om hvorvidt køberen syntes vi var lige i overkant omhyggelige med det administrative eller om det var en ægte positivt overrasket ton og ikke en ironisk jeg hørte når vi sagde farvel og køberen takkede for et godt møde og handel, med tilægget -“...med blanketter og alt“. Ah pyt, jeg vælger at fortolke det positivt – Hvad kan jeg andet gøre, med min had-kærlighed til blanketverden? 😉

©hosgunilla.com – Spørg før du deler, du behøver min tilladelse for at lænke eller publicere indhold fra min hjemmeside

Udgivet den

Det bankede på min dør…

…forleden dag og udenfor stod et gammelt par hvor manden holdte sig i baggrunden og damen der stod forrest hilste og forklarede meget forsigtigt og diskret at hun og hendes mand gerne ville få fortælle lidt om Bibelen. Jeg forstod meget hurtigt dem var fra… øh, lad mig kalde dem “Hellige øjnevidner”, (HØV, fremrettet i dette indlæg), som var ude for at forkynde og da jeg allerede er meget sikker i min holdning vedrørende tro og religion, forklarede jeg på min pæneste måde at jeg allerede havde mit egne gode forhold til Bibelen klar og derfor ikke var interesseret i at samtale med dem. Den gamle dame nikkede med hovedet, modtog mit svar og takkede for sig. I alt på ingen måde mere forstyrrende end når nogen fra velgørenheden er ude og går med indsamlingsbøtten, altså i stort set nul på min “forstyrrelsesskala”. Men det betyder dog ikke jeg finder det være ok at “en tro” kommer og banker på min dør. Jeg synes faktisk det er forkert, fordi at i min verden er tro noget man søger sig til og ikke bliver være sig født ind til eller opsøgt af.

Dog skal siges, at når det foregår på sådan en forsigtig og respektfuld måde som ved min dør forleden dag, er det ikke noget der skaber den større irritation hos mig. Jeg ved jo at vi er mange der kan irriteres af lige HØV, når de banker på vores dør i forhåbningen at fange en fortabt sjæl. Ligeledes kender jeg mange historier om måden man vælger at sige “nej tak” på og at mange synes det er i orden at gøre det med både aggression, ondsindede og ironiske bemærkninger. Jeg har helt sikkert også gjort mig skyldig til det, når jeg som “ung voksen” flyttet hjemmefra og det var min dør de bankede på, men har faktisk aldrig rigtig kunnet se pointen med det. For mig drejer det sig om respekt – en gensidig respekt – og at jeg skal kunne sige “nej tak” på en pæn måde og at dem skal acceptere jeg ikke er interesseret og herefter lade mig være i fred. HØV har det dog sådan at dem gerne vender tilbage for at gøre et nyt forsøg, igen og igen, år efter år og jeg har forstået det giver god mening for dem, men det mener jeg ikke gør det mere ok. For hvis de banket på hos mig én gang, så ved jeg at dem findes og kan selv opsøge dem i hændelse af at min tanke ville komme at føre mig den vej… faktisk burde det ikke være behov af at få dem på besøg ens én gang, uden jeg synes dem skal vælge andre veje til at fortælle verden at dem findes og at dem gerne fortæller dig lidt om Bibelen, hvis du har lyst. Det er altså her mit problem ligger, og det gør det uanset om det er HØV eller nogen anden kirke/religion/trossamfund der opsøger mig for at forkynde, fordi – igen – jeg mener at en tro er noget man skal finde fordi man søger, og ikke noget der skal sælges i bedste “støvsugersælger”-stil. Det er respektløst mener jeg, mod både tro/religion og person. Jeg vil faktisk mene det er uværdigt.

Min erfaring er dog, at lige meget hvordan jeg vælger at formulere mit “nej tak” og direkte beder dem om at gøre en notering om at ikke vende tilbage til mig, at jeg er tryg i min tro og ikke ønsker at diskutere, og lige meget hvor meget dem lover at “ja, det skal vi nok og tak for os…”, så vender dem altid tilbage til min dør. Man kunne jo fristes at tro det var fordi de tænker jeg er fanget af den “forkerte Gud” eller – Gud hjælpe! – Er fanget af den mørke side, og at dem af den grund vender tilbage til lige mig… men nej, dette har intet at gøre med mig uden er enkom en aktivitet ud fra deres tro og overbevisning. Envis som jeg er, og med en tro på at samtal er den bedste vej til forståelse, prøvede jeg dog i flere år at forklare min holdning for HØV når dem bankede på hos mig. Jeg valgte forskellige formuleringer, forklarede at jeg meget godt kunne både forstå og respektere deres valg og deres tro, men at dem også måste forstå jeg er af en anden indstilling og derfor respektere mit nej, uden forklaringer eller overtalelsesforsøg. Alt uden større fremgang.

I den by hvor jeg voksede op lykkedes det mig aldrig at blive bønhørt, (undskyld..), af HØV og under mine efterfølgende mange år i en svensk storby var jeg faktisk skånet fra dem i lang tid, frem til dagen da to meget insisterende kvinder bankede på og ikke holdte op med det før det endte med at jeg mistede besinningen og med mit dårligste vokabular bad dem gå og aldrig mere vende tilbage til min dør. Jeg er endnu idag ikke stolt af hvordan det endte efter at først 2 – 3 gange pænt have afvist dem, efterfølgende 2 – 3 gange nægtet at åbne min dør og for at så ved deres sidste forsøg indenfor løbet at et par uger få en håndskreven besked smidt ind i min postkasse, hvor jeg blev forklaret at dem søgt mig og gerne ville få tale lidt om Bibelen… ja der gik min grænse. Jeg kan have en meget stor tålmodighed med denne type af situationer, men… At ikke respektere et nej, i mit hjem og i noget så privat som tro, det kunne jeg bare ikke acceptere. Jeg er bare ked af, jeg ikke på en bedre måde kunne forklare at min græns var nået. Respekten og en pæn opførsel er dog en tovejsting, vil jeg mene.

Men så dukkede chancen op igen, på en ny adress i en mellemstor svensk kommun i Skåne. Her var jeg bosat i en lejlighed, hvor der fandtes porttelefon og ingen jeg ikke ønskede at åbne døren for skulle kunne komme indenfor hoveddøren. Efter et par år på denne adresse bankede HØV så alligevel på min dør, jeg forklarede som sedvanligt at jeg ikke var interesseret og bad dem at venligst skrive op i sin bog, dem ikke skulle besøge mig en anden gang. Med et tak og løfte om at ikke igen hilse på hos mig, følte jeg mig faktisk meget tilfreds da jeg lukkede døren med en oplevelse af et godt “første og sidste” møde, selvom jeg for altid kan grine ad min naive idé om at takket være en porttelefon ville dem ikke snige sig ind. Nå, men yderligere noget år gik til jeg en dag kommer hjem, tjekker min mobil som jeg hørte ringe når jeg kørte hjem fra arbejde, ser et ukendt nummer og lytter af min voicemail: “Hej, jeg ringer fra HØV og havde håbet at få tale lidt med dig om Bibelen, men jeg vil prøve at ringe på et andet tidspunkt” – Suk, så er støvsugersælger-metoden skiftet ud til telemarketing-ditto! Her havde jeg jo så bare kunnet blokere numret og gå videre uden at gøre noget mere, men nej…. et forsøg mere, skam den der giver op – Jeg tror på at samtale, kan dem så kan jeg! Jeg ringede det missede nummer op og fik så tale med den unge kvinde som talt ind beskedet på min telefonsvarer. Vi havde et måske 10 – 15 minutter langt samtale, hvor jeg meget roligt og pænt gav udtryk for min holdning, at jeg mente det simpelthen gået for vidt når jeg nu bliver ringet op og også mente at HØV må have misforstået noget vedrørende måden dem vælger at være ude og forkynde på, at jeg havde svært at se dette ville have været Guds vilje, når dem jo faktisk mest bare skabte irritation. Jeg tror jeg gik så vidt som at citere Bibelen, (som jeg skal erkende jeg ikke var og stadig ikke er læst op på…), og mente at Jesus faktisk sagde “lad børnene komme til mig” og ikke at dem skulle jagtes ind til ham, at jeg mente HØV opfører sig som støvsugersælger, at det ikke er en tro værdig og ikke minst min opfattelse at en tro er noget man søger sig til. HØV-kvinden lyttede og hun lød faktisk lidt tagen, når hun i stedet for at spille sin skive op for mig valgte at meget eftertænksomt besvare mine synpunkter om at HØV nok burde opdatere sig, bruge sin hjemmeside og måske lægge information om sin kirke ud på offentlige pladser hvor det er tilladt, sådan at dem der søger selve kan finde dem og tage stilling til om dem ønsker kontakt, med at “sådan havde hun ikke tidligere tænkt på det” og herefter afsluttede med at sige hun aldrig mødt nogen der opvist respekt for deres tro og overbevisning. Dette var også første gangen jeg på rigtig oplevede at have haft et godt samtal med HØV hvor jeg blevet såvel lyttet til som respekteret for mit “nej tak”.

Under resterende 1,5 – 2 år som jeg var bosat på den adressen hørte jeg aldrig mere fra dem. Jeg vil jo gerne tro det var takket være mit samtale med HØV-kvinden, men tænker det nok mere var held… og jeg vil også understrege at jeg på ingen måde tror mit samtale havde nogen anden effekt udover at det gjorde en forskel for mig – Jeg fik fremført mine synspunkter og oplevede vi havde et godt samtale, med gensidig respekt. Hvis jeg stadig været bosat på den adresse i Skåne, havde jeg sikkert fået besøg af dem igen og jeg havde sikkert igen sagt pænt “nej tak” og igen spillet op min skive for dem, dog med en ny sang der formidlede det samme budskab.

Her i Danmark nåede jeg at være bosat i tre år før dem bankede på min dør og jeg tænker det vil blive spændende at se om mit nej vil komme at respekteres. Nå, men hvis de dukker op igen vil jeg helt sikkert opvise min tålmodighed og sige pænt nej tak, men… Jeg kommer aldrig holde op med at blive irriteret over måden dem håndterer forkyndelsen. Min overbevisning står fast – En tro er noget man finder fordi man søger, og ikke hverken bliver født ind eller opdraget til såvel som opsøgt af og “headhunted” til. Af den grund håber jeg også, at alle teenagerer der konfirmeres bliver det fordi dem ønsket og valgt det og ikke fordi traditionen ser sådan ud.

Store tanker og ord, så hvad med mig? Jeg er konfirmeret, af egen vilje og uden kalas lige som jeg ønskede, men er i dag ikke medlem af nogen kirke. Min tro er min egen og i den er jeg tryg, men for at ikke skabe misforståelser vil jeg hellere sige jeg er spirituel end at jeg er troende… “Er du troende?”, så dumt et spørgsmål egentligen, jeg mener vi alle tror på noget – Gud, fodbold eller bare overbevisningen om at vi ikke tror. Min overbevisning er at med respekt, acceptans, forståelse, kærlighed og en dosis realitetssans, vil vi nå langt i mødet med hinanden. At det ikke altid lykkes os er også en selvklarhed, som vi bare må acceptere, lære af og sætte op på kontoen “at være menneske”. Dertil vil jeg dog ikke lukke døren for at andeverden findes såvel som noget der er større end os selve, (kærligheden kalder jeg det), men det fratager os næppe vores eget ansvar for hvordan vi håndterer livet og dets muligheder, opadbakker og gaver vi møder og gives, ligesom dem vi sikrer os om at selv skabe.

En forhåbning endda, er at vi skulle kunne få slippe for denne type af henvendelser ved døren til vores hjem. Vi kan jo framelde os reklame, hvorfor så ikke også HØV og tilsvarende? Jeg er som nævnt spændt på at se om HØV tager vejen forbi min dør igen eller ikke. Damen der mødte op her lavede jo en notering i sin bog, så måske vil ikke lige dette gamle par besøge mig igen… for om jeg ikke husker forkert, er det blevet forbudt også for HØV at gemme denne type af oplysninger i noget intent register? Ah.. For mig kan det måske være ok, så længe noteringen kun går ud på at dem ikke skal banke på min dør igen.

~store emner med mange tanker der har brug for at luftes… Tak fordi du læste ~

©hosgunilla.com – Spørg før du deler, du behøver min tilladelse for at lænke eller publicere indhold fra min hjemmeside

Udgivet den

Fredagshilsner fra mit skrivebord

Så er fredagen her og weekenden er vel for mange allerede begyndt. Jeg er dog stadig ved skrivebordet, da jeg desværre ikke været helt på dupperne denne uge takket være en forkølelse som jeg prøver at jagte væk…

Men noget har jeg i hvert fald fået for hånden, selvom det ikke direkte kan ses her på hjemmesiden. Lige nu lægger jeg det meste af tiden til mit skriveprojekt, som jeg egentligen arbejder med ved siden af at sætte min virtuelle assistance-virksomhed i gang men som alligevel får lov at tage meget tid. Udover dette er jeg i gang med at skrive et par, måske lidt anderledes, blogindlæg om et par emner jeg tit reflekterer kring… tro og sladder, dog ikke i forbindelse til hinanden 🙂 Fik bland andet inspirationen fra et møde ved min dør og lidt andre ting der susede forbi mine øjne og ører her i min hverdag. Emnerne er dog store og jeg indså når jeg skrev, jeg var nød til at lægge dem til side for at prøve at afgrænse mig. Forhåbentlig vil disse blogindlæg se dagens lys nu under weekenden eller til næste uge.

Denne første uge af september har jeg dog, på trods af forkølelsessymptomer, nydt lidt ekstra da jo efteråret endelig givet tegn på at det er klar til at overtage stafetten fra sommeren. Jeg kan godt lide sommeren, (hvis jeg bare slipper for hedebølge da jeg ikke kan klare temperaturer over 22 grader… jeg er en ægte nordbo), men efteråret er min yndlingstid! Så jeg glæder mig og har ikke ondt af nogle regnvejrsdage og koldere temperaturer, selvom efteråret er smukkest i solskin. Blev dog påmindet i dag, at efteråret faktisk begynder først den 23. september, her på den nordlige halvkugle, så jeg må jo vente et par uger mere inden jeg tager efterårstøjet på igen. Lige nu er jo vejret lidt lunefuldt, september er jo faktisk efterårets april – du ved, ligesom april lidt er slusen mellem vinter og forår er september tilsvarende mellem sommer og efterår, hvor vi skal forberedes til koldere temperaturer og mørkere aftner igen. Og jeg… Jeg elsker det!

Nu vil jeg dog slukke skrivebordslampen for idag og gå til weekend. Vil koge mig en stor kop hjemmelavet ingefærsthé og spise lækker thaiinspireret rød curry med kylling, i et forsøg at skræmme forkølelsessymptomerne væk.

~ Nyd det sidste af sommeren – God weekend! ~

Udgivet den

En vellykket “damage control” eller bare et plaster på såret?

Langt om længe, takket være en lidt for lang ferie, kommer her min fortælling om en vellykket kundeoplevelse hos et meget kendt øh… lad mig kalde det “budfirma”. En oplevelse som blev god kun fordi de havde styr på deres “damage control”, eller havde de nu det? Emnet jeg vil berøre lidt i dag er – Tillid. Hvis den savnes er det jo lige meget hvad en virksomhed lover eller beskriver sig selve som, jeg mener hvis den virkelige oplevelsen af tillid ikke indfinder sig bliver den heller aldrig mere reel end så. Men uanset hvor god en firma/forretning er til at håndtere sin virksomhed, vil det komme tilfælde hvor det ikke lykkes… hvor det ikke går så godt som deres ønske er… Fordi vi er mennesker og det er menneskeligt at lave fejl. Spørgsmålet er hvordan vi håndterer det når det sker.

Her under sommeren lavede jeg en bestilling af en vare der ville blive leveret på min hjemme adresse. Jeg havde fået en bekræftelse på min bestilling og vil mene det også ville indgå en SMS-besked om forventet leverering, når forsendelsen var på vej. Jeg vidste godt det ville tage omkring to, tre uger inden levering og tænkte så ikke meget mere på det hele. Under denne periode var jeg hjemme i stort set daglig og var også sikker på jeg ville være hjemme den dag leveringen ville ske. Det gik én, to og tre uger og så én dag fandt jeg en besked i min postkasse. Beskeden fortalte at “vi har idag prøvet at levere din pakke, men da du ikke var hjemme….” – Hvad? Jeg havde været hjemme hele dagen og da jeg fandt beskeden kunne jeg se det var skrevet bare små 20 minutter før jeg tjekkede min postkasse. Jeg havde opholdt mig i køkkenet og stuen, som er lige ved min yderdør, hele den dag med stryge/vasketøj m.m. og ville helt klart have hørt, (og set!) , hvis nogen banket på min dør/en bil parkeret udenfor min bolig. Tjekkede så min telefon men der var intet besked fra budfirmaet… Suk! Lige som jeg hørt så mange andre fortælle at dem været med om når lige denne budfirma skal levere pakker – at firmaet smider en sedel ned i postkassen om at de været forbi men at modtageren ikke været hjemme, og det eneste jeg kan tænke er… De har da ikke en gang prøvet at levere pakken, de har direkte skrevet den der seddel og lagt pakken til kurven for transport til nærmeste pakkeafhentning den næste dag.

Irriteret ringer jeg selvfølgelig direkte til budfirmaets kundeservicecenter, og jeg skal her indrømme jeg nok ikke forventer mig at få noget ud af det, baseret på mine tidligere henvendelser i andre ærinder. Til min glæde bliver mit opkald dog meget hurtigt besvaret af en imødekommende og smilende medarbejder, der lytter til min beskrivelse og spørgsmål og herefter besvarer det på en meget sød måde – “Beklager, beklager det ikke lykkedes os at levere din pakke, kan desværre ikke forklare hvad det er der er gået galt men at informationen sikkert vil gives videre til den aktuelle omdeleren“… (måske ikke disse ord exakt, men i stort). Selvfølgelig er jeg forstående overfor dette, selvom jeg giver udtryk for det ikke er i orden at små 20 minutter før jeg modtager deres besked og måske 5 minutter senere taler med deres kundeservice, at de ikke kan rette deres fejl. Hvis jeg nu havde kunnet hente min pakke den samme dag på den OK-tank hvor jeg plejer at hente mine pakker, havde det jo ikke været fuldt så slemt men nej… så vil jeg få min pakke dagen derpå. Den venlige kundeservice-medarbejderen beklager igen og prøver at bekræfte min irritation og vælger klogt nok ikke at gå ind i nogen mere uddybet diskussion uden går direkte på det næste skridt – Kompensation, “plaster på såret” – damage control. “Jeg beklager meget det der er sket i dag, jeg kan desværre ikke løse det sådan at du får din pakke idag men måske findes det noget andet jeg kan gøre for dig – Kan du godt lide chokolade, skal jeg ikke sende dig en ask med chokolade?”. Ja hvad siger man, de prøver da i hvert fald.

Nu havde jeg ikke den store lyst til chokolade, men kundeservicemedarbejderen gav så et andet forslag og nogle dage senere fik jeg så et brev med nogle frimærker, som jeg faktisk havde brug for. Min henvendelse endte altså godt, dog ikke grundet de udlovede frimærkerne, men fordi firmaet gjorde sig umagen at faktisk modtage og møde mine spørgsmål, irritation og skuffelse over den mislykkede leveringen af min pakke. Jeg var glædeligt overrasket over at dem tilsyneladende lyttet til kritik, (som ikke været at undgå vedrørende denne firmas tjenester), og at jeg nu fået en mere positiv oplevelse af deres kundeservice. Men…

Selvom jeg er meget forstående overfor at det ikke altid lykkes som man ønsker eller har udlovet, og selvom dem undskylder meget og gør alt for at alligevel give mig en positiv oplevelse, har det så forandret min tillid til denne firma som jeg desværre er nød til at benytte mig af uanset om jeg har lyst til det eller ikke? Nej, desværre ikke. Jeg sidder desværre stadig med en ulyst til at dem skal levere en pakke til mig igen. I de tilfælde jeg har muligheden for at vælge en anden firma, vil jeg helt sikkert gøre det.

Så – kan tillid genopbygges og hvordan gør man det? “På A svarer jeg JA, og på B at det findes det mange opskrifter til”. I dette indlæg er min hensigt dog bare at belyse det med hvor hurtigt tilliden kan blive kvæstet, (og hvor lang tid det kan tage at genopbygge den), hvor vigtig det er at opvise man tager kritikken til sig og hvad man prøver at gøre for at forbedre samt det vigtigste af alt – Sikre at det sker. Ord på en hjemmeside der lover noget, bliver aldrig en virkelighed hvis det ikke også er hvad man møder når man henvender sig eller benytter en virksomheds tjenester/udbud etc. Det er nemt at skrive “100 procent tilfredse kunder” eller at “hos os mødes du altid af et smil”, men hvis du nu ikke blev tilfreds og/eller trist nok blev mødt af en gabende og ikke smilende medarbejder, er disse påstand bare et falsarium. Men… som kunde må man nok også huske, at disse både påstande bland mange andre beskriver en virksomheds ambition og at med hjælp av vores henvendelser og måske en smule konstruktiv kritik, får virksomheden også muligheden for at blive bedre. Tilbagemelding og at være lydhør overfor det, er i min meninge et par af de vigtigste ingredienserne i opskriften for tillid og en vellykket forretning. Men tillid er en udfordrende kage at bage, og som bare har godt af at daglig huske dens ingredienser…

Nu udestår det bare at se, hvor hvidt min forsendelse vil komme frem til den rette modtagaren når jeg indenfor kort vil benytte frimærkerne jeg fik som plaster på såret. Hvis ikke, vil jeg nok vælge chokoladen næste gang… Hjælper ikke på tilliden, men den søde tand vil sikkert blive glad.

~ store emner, små fortællinger ~

God søndag og tak fordi du læste!

©hosgunilla.com – Spørg før du deler, du behøver min tilladelse for at lænke eller publicere indhold fra min hjemmeside

Udgivet den

Kundeservice-kunsten

Jeg har jo allerede fortalt jeg er meget interesseret i kundeservice og at det er ét af dem emner jeg gerne vil skrive om her i min blog. Men hvad er det egentlig der er så interessant med kundeservice? – “Kunsten at møde mennesker”, siger jeg… Fordi at kunst er lige præcis hvad det er.

At alle mennesker sætter pris på at blive venligt imødekomne og opleve at de får en “god service” når de kontakter en kundeservice, tænker jeg er en selvklarhed. En anden selvklarhed er, tænker jeg, at alle forskellige servicevirksomheder har ambitionen at yde en rigtig god service. Men lige så lidt som vi mennesker altid oplever vi mødes af en god service, lykkes virksomhederne med at altid tilbyde de bedste løsninger, tjenester og lykkede kundemøder, ikke mindst da definitionen af “god service” helt sikkert ser forskellig ud mellem os mennesker. Og det er jo lige dette der er kunsten og det der fascinerer og interesserer mig.

For nogen er “en god kundeservice” i første hånd et spørgsmål om at blive successful og rig på sin virksomhed og det går jo næppe at argumentere imod – Jeg mener, hvis ikke du leverer tjenesterne der efterspørges eller møder kunderne sådan at de gerne vender tilbage, jamen så ender du med en mislykket forretning. Selvfølgelig er dette noget jeg altid haft med mig i mit arbejde, men da jeg næsten udelukkende arbejdet med support og kundeservice indenfor offentlig virksomhed har det drejet sig om “økonomi i balanse” og at undgå underskud, men aldrig været tal om at “gå med vinst”. På trods af det, arbejdede vi alligevel efter de samme principper som om vi var en “virksomhed i konkurrens”, fordi at også en offentlig virksomhed er nødt til at arbejde med det perspektiv. Jeg vil ikke prøve at kloge mig mere på dette nu, men kan sige at for egen del gav det god mening den gang jeg arbejdede på en IT-enhed i det svenske sundhedsvæsenet, hvor jeg på rigtig fik op øjnene for denne tankegang. Vi var en IT-enhed som servicerede omkring 40.000 klienter og deres daglige arbejde for at tage hånd om alle patienter der daglig kom til sygehusets forskellige klinikker og modtagelser. Ja faktisk er det sådan at du som IT-enhed i sundhedsvæsenet jo arbejder for lige præcis den samme ting som SoSu, fysioterapeuter, sygeplejersker, læge og alle de andre sundhedsplejende personalekategorier der findes på et sygehus – Du er der for patienten. Alle som arbejdet på en IT-enhed og alle der har været i kontakt med IT-supporten på sin arbejdsplads ved hvor frustrerende det er når noget ikke virker og ved hvor meget irritation det kan skabe ude i virksomheden hvis ikke vi lykkes at løse de forskellige incidenter, bestillinger og leveringer af teknisk apparatur der er brug for. Og her, ligesom på hvilket andet sted, ville utilfredse kunder og dårligt udført arbejde ikke kun risikere at føre til outsourcing, men også eventyre den daglige virksomhed og patientsikkerheden, som selvfølgelig ikke nogen ønskede. Det var her, i dette arbejde, som jeg rigtig fik muligheden for at se på kundeservice – opbygning af tjenester, information og kommunikation, og se KUNSTEN i at møde mennesker der hvor de er, give dem det dem har brug for og at deres oplevelse er at det var blevet udført på en god måde. Det er et spørgsmål om tillid og tryghed. Noget jeg mener ikke skiller sig ad indenfor nogen type af servicevirksomhed, hverken offentlige eller dem private virksomheder der arbejder med salg, i konkurrens og primært med vinst for øjnene.

At møde mennesker der hvor dem er, det er hvad det drejer sig om for mig – det er det der er kunsten. Interessen for os mennesker, vores adfærd, kommunikation og behov har altid fundets hos mig. Den gang jeg startede som SoSu i sundhedsvæsenet tænkte jeg næppe “service” eller “kundeservice”, uden her gælde det om at tage hånd om patienterne på den bedste måde ifølge alle rutiner, ordinationer og behandlingsprogram. Men det har altid været en selvklarhed at jeg været der for patienten, ligesom en kundeservice findes for kunderne og ikke kun som én af hovedingredienserne i virksomhedens opskrift på success. Det er vi som virksomhed og medarbejder der er der for kunden og ikke omvendt.

Ja… jeg kunne skrive i uendelighed om dette vil jeg tro, fordi det findes ikke kun ét svar eller én måde det skal gøres på.. jeg mener, verden er foranderlig og det er vi nødt til at følge med i, ikke? Min tanke med at skrive om mine erfaringer, tanker og nye indtryk jeg møder indenfor området er at holde mig “a jour”, lære og måske at også mine erfaringer og tanker kan være til nytte for nogen anden. Jeg skriver om dette fordi jeg er nysgerrig og altså ikke fordi jeg tror jeg sidder på dem store sandhederne. Min udgangspunkt er også, i de tilfældene jeg skriver om mine erfaringer som kunde/gæst/patient, at ikke nævne virksomhedsnavn. Grunden til det er at jeg ikke ønsker at skabe et forum for at servere anmeldelser, (det findes det allerede godt om siter der gør), uden jeg ønsker i stedet at fokusere på hvad der er sket/sker og evt. spørgsmål eller tanker kring en “servicemøde” – Kundeservice-kunsten.

Jeg vil indenfor kort publicere et nyt indlæg vedr. en meget positiv oplevelse jeg havde i kontakten med en “budfirma” forleden dag, men lige nu står det dog på en tur ud for nogle ærinder og forhåbentlig endnu et par gode oplevelser af at være kunde.

En dejlig fredag ønsker jeg dig!
Gunilla

©hosgunilla.com – Spørg før du deler, du behøver min tilladelse for at lænke eller publicere indhold fra min hjemmeside